Overskrift på siden
Overskrift 1


Jeg hedder Lonnie Hedegaard, jeg er 52 år gammel. Jeg har været gift med Flemming siden 1984. Sammen har vi 2 fantastiske børn; Nanna fra 1996 og Tobias fra 1992, der er flyttet hjemmefra.  Familien består desuden af 3 landskildpadder, der bor i dagplejen, 2x3 Congo snegle samt katten, Emma.

Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på forskellige forvaltninger og døgninstitutioner. Jeg har som ung arbejdet som pædagogmedhjælper i en vuggestue i 4 år, og jeg har imellem div. soc. rådgiver ansættelser, arbejdet som vikar i vuggestuen på Klokkervej i Åbyhøj. I 15 år har min mand og jeg desuden fungeret som pleje- og aflastningsfamilie i Århus kommune.

Nanna er den anden voksne i pasningsordningen. Hun blev student for et par år siden, og sparer sammen til at komme ud og rejse og opleve verden.


Vi bor på Tousvej i Åbyhøj, hvor der i undertagen er en selvstændig lejlighed, der er indrettet til børnene. Herfra er der direkte adgang til en hyggelig have, hvor der er kæmpe sandkasse, græsplæne, masser af køretøjer og andet legetøj, frugtbuske og drivhus. For enden af haven er der et stort fællesareal med fodboldbane, bålplads og gynger.


Tousslottet er et sted med tid, rum og omsorg. Vi har tid til at studere en myre i haven, kigge på lastbiler og gravkøer på vejen, bygge med Duplo, læse bøger eller bare sidde og nusse. Og ikke mindst masser af tid til sjov og leg og masser af grin og latter.

Der vil være forholdsvis meget struktur, genkendelighed og ro omkring måltider og sovning. Dog med plads til undtagelser.

Vi er stort set ude hver dag, enten på tur, i haven eller på Fælleren. I de gode måneder bor vi nærmest udenfor, da der er en stor overdækket terrasse ved huset, så vi kan lege og spise ude, også i regnvejr. Vi er jo så heldige at bo tæt på Gellerup skov, naturcenter Sølyst og Brabrandstien, så disse steder bruger vi også meget.

Vi booker bl a shelteret i Gellerup skov, for tiden en gang om ugen, hvor vi tilbringer hele dagen i skoven, laver mad over bål, sover middagslur i shelteret, laver edderkoppespind mm

Vi er 7 private børnepassere Åbyhøj. Vi mødes jævnligt til glæde for både børn og voksne. 
En gang om ugen er vi på Ellekærskolen, sammen med andre børnepassere, hvor vi låner gymnastiksalen?
I vinterhalvåret er vi i legestue hele dagen om fredagen, og om sommeren mødes vi på skift i hinandens haver til havetræf.

Dagens program er afhængig af den aktuelle børnegruppe; alder og humør, vejret og årstiden.

Tousslottet er for børn ml 0-6 år. Ønsket er, at de børn, der starter på Tousslottet bliver frem til skolealderen.
Vi er meget sammen med en anden pasningsordning m 10 børn ml 0-6 år, så børnene oplever både roen i en lille gruppe herhjemme, og fællesskabet i en stor gruppe m mange jævnaldrende børn.

De pædagogiske principper tager udgangspunkt i respekt for sig selv og andre mennesker. Vores  "mantra" er ro! Det vi ikke når i dag, når vi nok i morgen.
Børnene skal lære de sociale spilleregler, så det er rart for dem at være sammen med sig selv,  hinanden og med andre mennesker.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn for at sikre en god udvikling på barnets egne præmisser og i barnets eget tempo. Vi bruger nogle af Marte Meo principperne i hverdagen med børnene, dvs møder dem og deres adfærd på en positiv måde.


Som voksen tilstræber vi os på at være nærværende, tydelige og konkrete. At være en engageret med- og modspiller i dagligdagen for det enkelte barn og for gruppen som helhed, samt i samarbejde med forældrene at give børnene en tryg og udviklende start på livet.

Kosten/bleer, vaskemiddel/rengøring mm på Tousslottet er overvejende økologisk/bæredygtig; afhængig af pris kontra kvalitet og afhængig af årstidens udbud.

Jeg har oprettet en face book gruppe, hvor jeg jævnligt ligger billeder ind, og skriver lidt  om vores hverdag, samt skriver kollektive beskeder mm.

Vi glæder os meget til at lære Jer og Jeres barn at kende, og til et godt og konstruktivt samarbejde, til glæde for alle parter.

Mange hilsner Lonnie Hedegaard
    
                    Tousvej 8B
                    8230 Åbyhøj
                    Tlf; 28488820   e-mail; tousvej8b@gmail.com  
Vi er i legestue, hvor der er besøg af en musikpædagog.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.01 | 14:06

Hej Silke

Desværre, vi har ingen pladser før august 2022.
Mvh Nanna og Lonnie

...
13.01 | 11:20

Hej, Vi mangler pasning til vores datter Sigrid her til foråret 2020. Har I mon ledige pladser i sigte? MVH Silke

...
06.01 | 17:57

Hej Birgit
Vi har desværre ingen ledige, planlagte, pladser gør sommeren 2021!
Mvh Lonnie

...
04.01 | 11:08

Hej, har I en ledig plads i løbet af foråret? Februar/marts/april? Til dreng på 3 år.

...
Du kan lide denne side